Salgs- og leveringsbetingelser – GROHT APS

Opdateret 10 Marts. 2026.

1: Anvendelsesområde: Nærværende salgs- og leveringsbetingelser gælder for GROHT APS-levering og udførelse af opgaver (”leverancen”) og skal have forrang i tilfælde af uoverensstemmelser mellem det heri anførte og øvrige dokumenter i den endelige aftale mellem GROHT APS-kunde (herefter benævnt ”Bygherre”) og GROHT APS. Fravigelser til nærværende salgs- og leveringsbetingelser er kun gældende hvis fravigelsen er skriftligt godkendt af GROHT APS.

2: Tilbuds gyldighed. Afgivne tilbud er gældende i 10 dage fra afgivelsesdagen.

3: Referencebilleder og beskrivelser. GROHT APS er berettiget til at anvende opgaven og fotos heraf i forskellige medier (herunder på hjemmeside og sociale medier) og i markedsføringssammenhæng.

4: Betaling. Entreprisesummen indeholder ikke moms eller afgifter. GROHT APS er løbende berettiget til betaling for tid brugt på leverancen og for materialer indkøbt med henblik på leverancens udførelse. Bygherrens betalingsfrist er 8 dage netto fra modtagelse af faktura. Ved leverancer hvor den samlede entreprisesum er større end 30.000 kr. excl. moms betaler Bygherren en forudbetaling på 30% entreprisesummen senest 14 dage fra aftalens indgåelse. Ved leverancer hvor den samlede entreprisesum er større end 100.000 kr. ekskl. moms, skal Bygherren ved påkrav fra GROHT APS stille sikkerhed for betaling via en uigenkaldelig bankgaranti på anfordringsvilkår dækkende 30% af entreprisesummen, acceptabel for GROHT APS, løbende indtil aflevering har fundet sted. Ved forsinket betaling påløber morarenter af det forsinkede beløb indtil betaling er foretaget iht. renteloven og GROHT APS er berettiget til at standse arbejdet hvis Bygherren ikke, inden for 5 arbejdsdage fra GROHT APS-meddelelse om, at forfalden betaling ikke har fundet sted (”rykker”), har betalt det forfaldne beløb. Der pålægges et administrationsgebyr på 250,- kr. i forbindelse med rykkere. Bygherren er ikke berettiget til at bringe GROHT APS-krav på entreprisesum (eller dele heraf) til ophør ved modregning uanset som Bygherrens krav måtte hidrøre fra nærværende eller andre retsforhold mellem parterne.

5: Tilladelser, anmeldelser og myndighedsbehandling. Al kontakt til myndigheder, herunder anmeldelse af forhold og indhentning af tilladelser i forbindelse med og nødvendige i forhold til udførelsen af leverancen er Bygherrens forpligtelse. Bygherren skal sikre at nødvendige tilladelser og anmeldelser er indhentet og/eller anmeldt inden GROHT APS iværksætter arbejdet og skal på GROHT APS-forespørgsel fremvise disse.

6: Strøm, vand mv. Det påhviler Bygherren at sikre, at stikledninger for afløb, el, gas, varme, vand, strøm mv. er ført ind på byggepladsen for i nødvendigt omfang. Omkostninger til strøm, vand mv. nødvendig for GROHT APS-udførelse af leverancen afholdes af Bygherren.

7: Koordinering og grænseflader. Det påhviler Bygherren at koordinere og sammenholde tidsplanerne fra de forskellige leverandører på byggepladsen med GROHT APS. Bygherren skal forudgående give meddelelse hvis han forventer forsinkelse af eller mangler i øvrige leverandørers arbejde (inkl. forsyning).

8: Oprydning og rengøring. Der udføres oprydning og grov rengøring efter leverancen er udført. Yderligere krav om rengøring faktureres efter medgået tid.

9: Forsikring. Bygherren skal udtage og betale en entrepriseforsikring og brand- og stormskadeforsikring med GROHT APS og dennes underentreprenører som medforsikrede løbende indtil mangler noteret, i forbindelse med aflevering af arbejdet er afhjulpet. Entrepriseforsikringen skal som minimum dække GROHT APS samlede entreprisesum og skal omfatte GROHT APS og dennes underleverandørers arbejde på den bygning eller andet som entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller tilbygning skal forsikringen dække skade på arbejdet samt på den bygning eller andet der er genstand for om- eller tilbygning. GROHT APS er maksimalt ansvarlig for 5.000, – kr. af selvrisikoen og forudsat at GROHT APS er juridisk ansvarlig for skaden.

10: Leveringstid. GROHT APS iværksætter rimelige arbejdsmæssige ressourcer for at overholde den aftalte leveringstid, men GROHT APS er under ingen omstændigheder ansvarlig for at skulle betale nogen form for kompensation, erstatning eller bod i forbindelse med forsinkelse. Leveringstiden er indikativ og efter bedste skøn.

11: Ejendomsforbehold. Så vidt muligt iht. gældende lovgivning forbliver alle materialer indeholdt i leverancen GROHT APS-ejendom indtil hele entreprisesummen er modtaget på GROHT APS-konto.

12: Risiko for hændelig undergang og skade. Uden for normal arbejdstid og på tidspunkter hvor GROHT APS ikke er til stede på byggepladsen, bærer Bygherren risikoen for, at arbejdet eller dele heraf forringes, skades eller bortkommer inden aflevering.

13: Forlængelse af leveringstid, ekstra arbejde og omkostninger. GROHT APS gør opmærksom på at der kan forekomme forhold der medfører, at leveringstiden forlænges. Leveringstiden forlænges eksempelvis i følgende tilfælde: 1) ændringer i arbejdets art, omfang eller udførelse; 2) Bygherrens eller dennes øvrige entreprenørers forhold (f.eks. fejl eller mangler i udbudsmaterialet; ved bygherreleverancer; eller i oplysninger givet af Bygherren,) eller instruktioner afgivet af Bygherren; 3) forhold, der er opstået udenfor GROHT APS kontrol eller som GROHT APS ikke er herre over (herunder men ikke begrænset til force majeure, lovændringer mv.); 4) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i større omfang end sædvanligt. Forhold omfattet af pkt. 1, 2 og 3 (ift. lovændringer) udgør ekstra arbejde og medfører udover udskydelse af leveringstiden, at GROHT APS er berettiget til betaling af eventuelle omkostninger som følge heraf (herunder stilstandsomkostninger og administrationstillæg på 15%). Under pkt. 1 og 2 er GROHT APS tillige berettiget til en rimelig profit.

14: Entrepriseforsikring. Bygherre forpligter sig til at tegne en entrepriseforsikring i hele byggeperioden. Forsikringen skal som minimum omfatte skader på arbejder og materialer, herunder brand-, vand og stormskader samt andre pludselige skader. Forsikringen skal desuden dække samtlige entreprenører, underentreprenører og øvrige medvirkende parter på byggepladsen som medforsikrede. Dokumentation for tegnet entrepriseforsikring skal foreligge inden arbejdets opstart.

15: Aflevering. Umiddelbart efter arbejdets færdiggørelse indkalder GROHT APS Bygherren til afleveringsforretning, der skal finde sted senest 5 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt i GROHT APS-meddelelse. Afleveringsforretning omfatter visuel gennemgang af leverancen. Efter afleveringsforretningen udfærdiges et dokument hvori evt. mangler ved leverancen anføres (afleveringsprotokol). Hvis intet er anført omkring mangler, anses Leverancen for afleveret mangelfri. Leverancen anses for afleveret når afleveringsforretning har fundet sted, med undtagelse af de dele af leverancen der er behæftet med væsentlige mangler (dvs. mangler der umuliggør ibrugtagning). Ikkevæsentlige mangler hindrer ikke aflevering af Leverancen. Finder afleveringsforretning ikke sted inden for 5 arbejdsdage, efter det af GROHT APS angivne tidspunkt, anses afleveringsforretningen som foretaget, hvorefter GROHT APS-forpligtelse til at afholde afleveringsforretning bortfalder og leverancen anses for accepteret af Bygherren som den er. Omfatter Leverancen flere entrepriser kan GROHT APS aflevere arbejdet hver for sig på forskellige tidspunkter i takt med at arbejdet færdiggøres. Risikoen til Leverancen og ejendomsret overgår til bygherren efter afholdt afleveringsforretning eller GROHT APS-forpligtelse til at afholde denne er bortfaldet jf. ovenstående eller hvis Bygherren tager Leverancen i brug.

16: GROHT APS mangelsansvar. GROHT APS mangelsansvar er 24 måneder fra aflevering og omfatter konstaterbare fejl og mangler i materialer eller arbejdets udførelse. Afleveringstidspunktet er afgørende for vurderingen af hvorvidt der foreligger en mangel og Bygherren har bevisbyrden for at der foreligger en mangel ved GROHT APS-leverance. GROHT APS er ikke ansvarlig for skader som kan henføres til eksisterende forhold som en erfaren entreprenør (Tømrervirksomhed) ikke ville have bemærket, bygherreleverancer, instruktioner eller vejledninger fra Bygherren eller andet arbejde udført af Bygherren eller dennes andre entreprenører. Det er Bygherrens ansvar at beskytte tømrerfaglige konstruktioner og opbygninger mod skader som skyldes vejrliget, så som stærk sol, regn, sne, hagl og frost. Eksempler kan være: skader som f.eks. opstår som følge af mangel på afdækninger, vinterforanstaltninger og saltning.

17: Overdragelse af rettigheder. Bygherren kan ikke uden GROHT APS forudgående skriftlige accept overdrage sine rettigheder eller forpligtelser under aftalen til tredjemand. GROHT APS er berettiget til at overdrage fordringer til tredjemand (f.eks. i forbindelse med inddrivelse af gæld).

18: Ansvar for skade på rør, elkabler og lignende. GROHT APS er ikke ansvarlig for skader på skjulte vandrør, og andre typer rør, ledninger, materialer eller genstande, som beskadiges ved nedbrydning og/eller opbankning af gulve, beton, vægge, mure mv. samt eventuelle skader på Bygherrens- eller tredjemands ejendom som er en direkte eller indirekte følge heraf, eller som skyldes lukning af vand og strøm, eller manglende lukning heraf.

19: Ansvar for indirekte tab og følgeskader. Under ingen omstændigheder – hverken før eller efter aflevering – er GROHT APS ansvarlig for at betale kompensation eller erstatning for tabt profit eller indirekte tab eller følgeskader af nogen art, herunder men ikke begrænset til driftstab, tabt fortjeneste, avancetab, tab af indtægter eller omsætning og/eller byggeriets stilstand, Bygherres ansvar for betaling af dagbod eller erstatning til dennes kunde eller tredjemand, eller for noget andet indirekte tab eller skade.

20: GROHT APS maksimale ansvar. Desuagtet noget andet måtte fremgå et andet sted i aftalen mellem parterne, kan GROHT APS samlede ansvar overfor Bygherren i medfør af aftalen eller i øvrigt, i intet tilfælde overstige entreprisesummen – uanset hvad og uagtet på hvilket grundlag sådanne tab eller skader måtte blive gjort gældende. Denne maksimale ansvarsbegrænsning skal dog ikke gælde hvis GROHT APS forsætligt eller groft uagtsomt har forårsaget en skade.

21: Ophævelse af aftalen som følge af GROHT APS-misligholdelse. Bygherres ret til ophævelse af aftalen som følge af GROHT APS misligholdelse er betinget af følgende: 1) Bygherren har givet GROHT APS forudgående skriftlig meddelelse om dennes hensigt om at ophæve aftalen såfremt GROHT APS misligholdelse ikke afhjælpes, og 2) GROHT APS misligholdelse er væsentlig og ophævelse af aftalen som følge af misligholdelsen er proportionel i alle henseender, og 3) GROHT APS har ikke, efter modtagelsen af Bygherrens meddelelse om sin hensigt om ophævelse af aftalen, forsøgt at afhjælpe misligholdelsen eller har ikke iværksat afhjælpning inden for 30 dage fra modtagelse af Bygherrens meddelelse om dennes hensigt om at ophæve aftalen.

22: Begge parters ret til ophævelse af aftalen. Begge parter kan ophæve aftalen såfremt et af følgende forhold gør sig gældende: 1) den anden part går konkurs eller bliver ude af stand til at betale sine regninger som de forfalder; eller 2) den anden part har efter gentagne rykkere (minimum 2) og efter mindst 30 dage ikke betalt en forfalden faktura.

23: Udtømmende beføjelser. De misligholdelsesbeføjelser som er anført i aftalen, udgør udtømmende Bygherrens misligholdelsesbeføjelser, desuagtet øvrige misligholdelsesbeføjelser måtte kunne gøres gældende overfor GROHT APS efter deklaratorisk lovgivning.

24: Opgaver udenfor fremsendt tilbud. Arbejder, der ikke er omfattet af entreprenørens tilbud eller projektmaterialet, betragtes som ekstraarbejder. Entreprenøren må ikke påbegynde sådanne arbejder uden forudgående skriftlig aftale med bygherren. Før ekstraarbejder udføres, skal entreprenøren fremlægge en skriftlig beskrivelse af arbejdets omfang samt en pris og tidsvirkning. Ekstraarbejder afregnes efter aftalt fast pris eller efter medgået tid og materialer i henhold til aftalte timesatser. Manglende skriftlighed kan medføre, at kravet på betaling bortfalder.

25: Produktgaranti på materialer. Materialer, der leveres af bygherren eller af bygherren udpegede leverandører, er ikke omfattet af entreprenørens leveranceansvar. Entreprenøren hæfter derfor ikke for kvalitet, egnethed, mangler eller funktionalitet ved sådanne materialer. Bygherren er ansvarlig for, at der foreligger gyldig producent- eller leverandørgaranti på de leverede materialer samt for at udlevere dokumentation for garantien til entreprenøren inden indbygning. Entreprenøren er alene ansvarlig for korrekt og håndværksmæssigt forsvarlig indbygning af bygherreleverede materialer. Eventuelle mangler ved selve materialerne – herunder fabrikations- og materialefejl – håndteres direkte mellem bygherren og producenten/leverandøren, medmindre andet skriftligt aftales.

26: Hejs af materialer. Pristillæg for kran leje, hvis der holder ulovligt parkeret bil / andet materiel efter søgt tilladelse og afmærkning af området.

27: Prisstigninger på materialer. Entreprenøren er berettiget til at regulere tilbudssummen ved dokumenterede prisstigninger på materialer, ydelser eller andre omkostninger, som ligger uden for entreprenørens kontrol, og som indtræder efter tilbudsdatoen. Reguleringen skal baseres på faktisk konstaterede merudgifter og skal dokumenteres skriftligt over for bygherren. Prisregulering kan alene ske for den del af arbejdet, som endnu ikke er udført på tidspunktet for prisstigningernes indtræden. Bygherren skal godkende reguleringen, før de berørte arbejder udføres.

Det siger vores kunder​

Hos Groht Tømrer sætter vi stor pris på feedback, og bruger det til at forbedre os, så vi kan opnå dine ønsker og behov i den højeste kvalitet.

Vi glæder os til at høre fra dig! Vi kan træffes alle ugens hverdage, enten på telefon eller e-mail.

Du er mere end velkommen til at tage kontakt og få en helt uforpligtende snak omkring, hvad vi kan hjælpe dig med, inden for tømrerarbejde.

Udfyld formularen med dine ønsker, og vi kontakter dig inden for 24 timer, med et godt, uforpligtende tilbud.